Det lidt koldere og mørke vejr er kommet, og med det lysten til varme, nærende, krydrede supper.
Hvad med at tage venner og familie med på en blæsende tur ved skov og strand, og slut turen af omkring spisebordet, med en suppe der nemt kan laves i god tid. Den bliver faktisk meget bedre, hvis den står til dagen efter.
…
Suppe til 4 personer:
350 g. øko – hakket hønsekød fra Hanegal
2 spsk. olivenolie
1 stor tsk. paprika
1 stor tsk. stødt spidskommen
et bundt hakket purløg / eller et alm løg hakket
1 stor rød peber i tern
1 ds. flåede tomater
ca 1 liter kyllinge fond
1 bakke champignon
1 spsk. smør eller olie
ca 1½ dl. kogte sorte bønner / eller en ds. kidney/sorte bønner
salt & friskkværnet peber
Svits kødet i olien, tilsæt krydderier, løg, rød peber og svits det hele. Kom flåede tomater i gryden og vend godt rundt. Når det bobler kommes suppen ved og det hele simrer stille i mindst 30 minutter.
Svits de skivede champignon i lidt smør eller olie, og rør dem i suppen, med væske og det hele. Kom til sidst sorte bønner i gryden og varm det hele godt igennem.
Smag til med salt og friskkværnet peber.
Topping:
1 dl. sort quinoa (koges i 2 dl. vand med salt i)
1 bundt finthakket persille
½ squash skåret i fine tern
1½ dl. gede/fåre yoghurt
Evt. lidt chilipasta, til dem der godt kan lide det lidt hot
Serveres med kogt sort quinoa, squash i tern, gede/fåre yoghurt og hakket persille i små skåle ved siden af. Så kan alle få lige den topping de bedst kan lide.
Vil også smage dejligt med lidt fuldkorns suppehorn, men så er det ikke længere glutenfrit.