10. maj 2015
Jeg har givet mig selv en udfordring.
De næste knapt 3 måneder vil jeg prøve at undgå gluten, sukker og mælkeprodukter. Gluten er nemt nok, det gør jeg stort set i forvejen. Men sukker og mælkeprodukter…. det er en større udfordring. Til gengæld vil Sund Sans forhåbentlig flyde over med inspiration på lækre retter og godbidder uden gluten, sukker og mælk.Lad os starte med disse søde, seje kys.
Når jeg laver mayonnaise bruger jeg altid 2 æggeblommer, dermed er der 2 æggehvider tilovers. Det blev til disse søde kys fyldt med gode sager. Dem snupper jeg når resten af familien går om bord i slikskålen.

- 2 æggehvider
- 1 +1 tsk. sukrin gold
- 1 spsk. hampefrø (afskallede)
- 10 grofthakkede hasselnødder
- 10 grofthakkede mandler
- 1 spsk. cacao nibs
- Pisk æggehviderne luftige og så faste at skålen kan vendes på hovedet. Kom 1 tsk. sukrin i massen og pisk igen. Kom den sidste teske sukrin samt de øvrige ingredienser i og rør dejen sammen med let hånd.
Sæt dejen på bageplade med bagepapir og bag kyssene ved ca. 130 grader i 20 – 30 minutter. Løft dem forsigtigt af papiret og afkøl på en rist.
Kyssene kan også laves med alm. sukker, andre slags nødder og mørk grofthakket chokolade.Hvis du spiser kyssene med det samme er de sprøde og luftige. Hvis du kan lade ligge bliver de bløde og seje, men stadig samme gode smag.