- Bagte små tomater med oregano
- Broccolisalat med pinjekerner, tranebær og rødløg
- Gnavegrønt: grøn peber, pærer, gulerødder
- Æggekage af æg fra glade fynske høns
Sådan gør du når det skal gå vældig stærkt:
Start med at tænde ovnen, skær et lille kryds i tomaterne, kom noget god olie, oregano og salt over, i ovnen ca 30 minutter ved 200 grader. De dage du har god tid kan du lave en større portion når du er i gang, de kan holde sig i køleskabet i et par uger. Også god som pynt på leverpostejsmaden.
Imens koges vandet til broccolien, som i små buketter bare lige skal kysse det kogende vand i max 2 minutter ( ok ved det godt, det var et langt kys…) overhæld med koldt vand, dryp af, læg i fad, kom olie/eddike henover med let hånd, ikke noget med at piske sammen lige i dag. Top med rødløg i skiver, tranebær og ristede pinjekerner.
Hvis du havde haft god tid er det en god idé at lave en stor portion, som så trofast venter i køleskabet, på at blive spist.
Til alle disse skønne grønsager en æggekage, varsomt tilberedt i smør på panden.
Og så var der mad i løbet af 30 minutter.
Velbekomme