Det er aldrig for sent…..

Jeg har en rigtig, rigtig sød mor på næsten 80 år. Hun elsker at spille klaver, gå til gymnastik og til bowling. Hun suser rundt i haven, pudser vinduer, og jager edderkopper. Ja faktisk er hendes dage så fyldt med aktivitet, at hun ikke syntes det er umagen værd at lave mad. Hun syntes selv at hun bliver fint mæt af en skive franskbrød med ost eller en portion yoghurt.

Men så blev hun pludselig vældig dårlig, og lægen talte med store bogstaver om vigtigheden af at spise rigtig mad. Grønsager, kød…. den slags mad. Han mente i ramme alvor at hun var underernæret. Men det kræver sin kvinde at ændre vaner, når appetitten er lille og energien er i bund?

Da vi talte lidt mere om det med at leve af hvidt brød med ost og så lidt yoghurt når det skulle gå rigtig hurtigt, gik det op for mig at hun faktisk aldrig har lært at tilberede et godt måltid mad. Som barn lavede hendes mor mad til hele familien. Da hun blev gift og hurtigt fik børn og egen virksomhed, fik hun en ung pige der lavede mad til hele familien. Efter de unge piger flyttede min mormor ind og igen lavede hun mad til hele familien. Så blev min mor skilt fra min far og fik en ny kæreste, som både kunne stege, brase og bage, og var det ham der lavede mad. Men da han så blev syg var der kun hende selv til at lave mad…. og da hun jo stadig skulle både bowle, spille klaver, pudse vinduer og jage edderkopper… blev det til ostemadder og yoghurt.

Men hvordan giver man en træt, appetitløs, ældre, opgivende kvinde lyst til at trylle i køkkenet og ikke mindst giver hende lyst til at spise mad? Jo, vi tændte vi hendes lyst til mad ved at servere mad hun ikke plejer at spise. Kylling i kokos klik på linket for opskrift, thaisuppe, pulled pork, flødestuvede porrer, rødbederåkost, knækbrød med peber, små sjove oste, fignen spread, peanuts, lækkert pålæg fra slagteren og så de skønneste æg hver morgen, fra naboens fritgående høns. Og i løbet af et par uger, opdagede min søde gamle mor, at mad både kunne smage godt og at madlavning godt kan være en aktivitet, på linje med at pudse vinduer og slå græs .

Undervejsmåtte vi tage nogle snakke om at grønsager ikke behøver at være et bjerg af rå gulerødder og hvidkål , som skal tygges længe og grundigt for at ende i maven, men at de fleste grønsager både kan dampes, svitses, bages, pureres…. og at når man er småtspisende så skal den smule mad der ender i maven være sprængfyldt med både smag og energi.

Men NU hun har lært det. Som knapt 80 årig er hun efter nogle måneder begyndt at snitte, rive, hakke, brase og bage. Hun sammensætter finurlige måltider, som for det meste bliver rigtigt lækre. Hendes seneste opfindelse er and, porrer, rød peber, svesker, tranebær, enebær blandet i en stegepose med lidt god rødvin. Ind i ovnen med posen og i løbet af en times tid er der lækker mad med simregrønt og god smag fra anden. Whats not to like.

Og energien…. den er langsomt men sikkert kommet tilbage. Det er aldrig for sent.