Hvorfor er det nu, det er så vigtigt at spise grønne grønsager?
Spiser du grønne grønsager gør du din krop mere basisk, og når din krop er mere basisk vil du opleve større velvære, færre ledsmerter og dit immunforsvar vil over tid blive stærkere. Grønne grønsager indeholder meget klorofyl som øger antallet af røde blodlegemer, som hjælper du din krop til bedre at kunne transportere ilt rundt til dine celler i hele kroppen. Grønne grønsager er også gode mod forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Derudover virker grønne grønsager afgiftende og de har et højt indhold af de basedannende mineraler magnesium, calcium og jern.
Har du bemærket at jeg hele tiden frem hæver ordet grønne? Det gør jeg fordi, det er de grønne grønsager jeg er på jagt efter. Dvs. persille, ruccola, spinat, grønne squash, agurk, diverse salater, porrer, broccoli, grønkål, bladselleri…. find selv frem til flere.
Men, men…. det kan være svært at tygge sig igennem store mængder grønne grønsager. Det er her Greenie kommer ind i billedet.
Jeg vil dog være ærlig og indrømme at det først er fornyligt jeg har knækket koden til at lave en Greenie, der smager godt, har en god konsistens og kan opbevares på køl i et par dage.
Men når flasken med Greenie så står der i køleskabet, er det med nydelse jeg kan snuppe et stort glas. Både som mellemmåltid eller som en del af et hovedmåltid.
Sådan gør jeg:
en håndfuld frossen broccoli
1/3 agurk
en stor håndfuld persille
2 spsk. finthakket ingefær
evt. en stor spsk. fintrevet citronskal fra en øko citron
2 – 3 friske dadler eller en moden pære
2 -3 dl.plantemælk – mandel, hasselnødde eller macadamia mælk.
Det hele kommes i blenderen og overhældes med plantemælk efter eget valg. Jeg er helt pjattet med mandelmælk eller macadamia mælk. Du kan også bruge vand. Blend i et par minutter. Hæld på en glasflaske og opbevar på køl. Drik det i løbet af 2 – 3 dage. Fortynd evt. med vand eller yderligere plantemælk, hvis du syntes det bliver tykt af at stå. Jeg kan også godt lide at få et par isterninger i glasset.
Jeg har prøvet med frisk broccoli, men syntes det smager for meget af kål, ligeledes har jeg prøvet at erstatte persillen med spinat, det bliver bare aldrig nummer et for mig. Når jeg vælger at søde med dadler og pære, er det fordi det egner sig bedst til at blive gemt. Hvis du bruger banan eller avokado skal det drikkes med det samme, da det bliver brunt af at stå. Nogle holder af f.eks. kanel eller bær i deres Greenie, så prøv dig frem. Mulighederne er uanede.
Hvis du ikke allerede er på Greenie er det bare at kaste dig over det. Det er ren win-win…