Selv om jeg ikke spiser gluten skal resten af familien ikke snydes for noget godt påskebrød. Har derfor bagt nogle dejlige seje, svampede gule boller. Dem får I lige opskriften på her.
2 dl. lunken vand
1 dl. mælk
½ pakke øko gær
ca 4 – 5 dl. pizzamel eller tipo 00
4 spsk. chiafrø
2 tsk. stødt gurkemeje
1 tsk. kokossukker eller rørsukker
evt. 1 – 2 spsk. olie
1 tsk. uraffineret salt
Bland mælk og vand og opløs gæren i blandingen. Tilsæt resten af ingredienserne. Kom saltet i til sidst. Rør dejen godt med en grydeske, dejen er tynd og kan ikke æltes på bordet. Lad dejen forhæve i 1 – 2 timer, gerne mere.
Form 10 boller/klatter med 2 skeer eller med fugtige/olierede hænder og pres hver enkelt bolle sammen så den ligner en burgerbolle. Lad dem efterhæve i 30 – 60 minutter.
Bages ved 220 grader i ca. 12 – 14 minutter. Afkøles på en bagerist.