Kinakål … findes det stadig? Jep.
Dette udskældte kål fra 80’erne er igen at finde i supermarkedet. Og skal det være rigtig godt, så prøv at svitse det let og server det med kippers i olie. Det er ret lækkert og så er det nemt.
Start med at skær kinakålen i mindre både, hvor du beholder stokken på. Varm lidt olie og smør op på panden og lad kålen simre på skærefladerne til de har fået lidt farve.
Mens kålen simrer på panden kan du røre:
- cremefraiche
- øko mayonnaise
- citronsaft
- salt & peber
sammen i en lille skål. Smag til så det bliver friskt uden at være for syrligt.
Hæld olie fra en dåse kippers.
Placer kålen på en smuk tallerken, læg kippers ved siden af og drys hele molevitten med sesamfrø (gerne ristede hvis du lige kan nå det) og lidt hakket persille.
Kom en god klat dressing på tallerkenen til sidst.
Kan spises som nem aftensmad, frokost … endda morgenmad … du bestemmer selv portionsstørrelsen.
Du skal bruge:
- kinakål
- olie/smør
- kippers i olie
- cremefraiche
- økomayo
- citronsaft
- persille
- sesamfrø
- salt & peber
… for øvrigt smager svitset kinakål super lækkert sammen med carpaccio, parmesanost i flager og en god olivenolie … Tænker det er en god viden at have, for der er godt nok meget mad i et kinakål.