Denne lækre grønkålsråkost tager altid kegler. Den er lige præcis så smagfuld og lækker at tygge på, så der ryger store mængder af de grønne sager indenbords. At den så også er velegnet til at lave til flere dage er jo bare win-win, en rigtig lækker food-prepper salat. Og så er det nemt med en food-processor.
- 4 store grønkålsblade – skylles og ribben tages ud
- en håndfuld mandler
- 1 – 2 æbler uden æblehus i store stykker
- frisk ingefær, skrællet cirka størrelse som yderste led af en tommeltot
- en skive økocitron
Kom det hele i en food-processoer med knivindsats. Kør til alt er findelt.
Hæld salaten ud i en skål og smag til om den mangler ekstra citronsaft og skal, ingefær og eventuel lidt sødme.
Hvis du syntes salaten skal være lidt mere juicy kan du komme koldpresset rapsKIMolie og lys balsamisk eddike, smagt til med lidt ahornsirup hen over salaten. Du kan også give den lille drys salt, hvilket vil trække saften ud af kål og æbler.
Når grønkålssalaten serveres er det lækkert at drysse med rosiner eller andet tørret frugt.