Disse smukke hverdags salater er komponeret efter grønsagsskuffens indhold og valgt så farverne komplementerer hinanden. Smag og udseende er forrygende og passer fint til en god hakkebøf.
Den grønne salat
1 – 2 porrer skåret i skrå skiver
2 håndfulde ruccola skyllet og afdryppet
2 stængler bladselleri skåret i skrå skiver
Lidt koldpresset olivenolie
Svits porreskiverne på panden til de bliver bløde og afkøl let. Arranger ruccola, bladselleri og svitsede porrer på halvdelen af et fad. Den røde salat
2 rødbeder
1 æble
citronsaft og fintrevet citronskal af 1/2 øko citron
et nip sukker
salt
Skræl og riv rødbederne groft. Riv æblet ned til rødbederne og vendt godt rundt. Smag til med citronsaft og skal, samt et lille nip sukker og salt. Placer rødbederåkosten på den anden side af fadet.
Dressing i kop:
- grovkornet sennep
agave sirup
en god koldpresset olivenolie
lys balsamico eddike
Bland sennep og agavesirup, ca 1 spsk. af hver. Rør olivenolie i til mængde og konsistens er passende. Smag til med lys balsamico eddike. Placer i kop i midten af fadet.
Når du nu alligevel er i gang med at lave dressing, så lav en stor portion og opbevar i køleskabet i et glas med låg.