Det er morgen og sidste dag før ferien. Der skal lidt guf med til mine kolleger, sommerferien venter forude.
Disse kokostoppe blev rørt sammen og kastet i ovnen, mens jeg ordnede diverse morgenrutiner.
…
Start med at tænde for ovnen på 180 grader varmluft.
- 25 gram kokosolie
Ca 75 gram kokosmælk fra dåse
1 stort æg
100 gram kokosmel
2 spsk. sukrin gold
ca 30 gram grofthakket mørk chokolade
Rør det hele sammen i en skål og form 8 – 9 stk. toppe med hænderne, ved at presse dem let sammen. Placeres på bagepapir og bages ved 180 grader varmluft i ca.12 – 15 minutter.
Efter ca 6 – 8 minutter skal du lige holde øje med at de ikke bliver for mørke i bunden, hvis det sker må de rykkes en rille op.
Afkøles på pladen, da de lige skal sætte sig inden de kan flyttes.
Hos mig kom bagepladen ud på de kolde terassefliser for at fremskynde processen. Pakkes forsigtigt med lidt køkkenrulle imellem og medbringes.
Også velegnet til skovture.