Hyldeblomster i pandekagdej, en dejlig klassiker i det søde køkken.
Her i en gluten og mælkefri version.
Pluk nogle hyldeblomster helst små klaser og ryst diverse smådyr af blomsterne.
Lav en dej af:
2 æg
2 – 4 spsk havremel (glutenfri)
Ca 1 dl plantemælk
1 lille tsk Birkesød
et nip salt
Smags neutral kokosolie til stegning
Pisk dejen sammen til en tyk pandekagedej og dyp blomsterne i dejen. Lad dem dryppe lidt af, mens du holder i stilken.
Varm imens smagsneutral kokosolie op i en lille gryde. Steg blomsterne i olien een af gangen til de er gyldne.
Læg de stegte blomster på et stykke køkkenrulle for at suge overskydende fedt.
Sigt Sukrin melis eller flormelis over og server med det samme.