Start din dag med en lækker grønsags smoothie og få energi til resten af dagen. Kunsten er at få balance mellem grønsager og frugt så smoothien smager himmelsk og dit blodsukker forbliver stabilt. Det er lykkedes rigtigt fint her.
Blend følgende:
1 stor gulerod
1 lille rødbede
1 æble
5 frosne jordbær
1 skive citron uden skal
1 stykke ingefær størrelse som en vindrue
Vand
Isterninger
Kom det hele i blenderen og blend i ca 2 minutter. Juster konsistens med vand og kom isterninger i når du drikker.
Jeg kan bedst lide min smoothie tynd så justerer nogle gange med lidt mandelmælk eller anden plantemælk. Jeg drikker min smoothie som en del af min morgenmad.
Hvis du har brug for mere mæthed, kan du shake din røde smoothie med proteinpulver. Her kan jeg varmt anbefale Plant Force proteinpulver med vaniljesmag.
Til jer der godt kan lide piskefløde … prøv at blend til en tyk grød og spis den kold med lidt piskefløde på toppen, evt. pisket som flødeskum.